"Buster"
Den 3. januar. 2013 mistede jeg min kun 5 dage gamle søn, Buster. Det kom oveni min fars død, som faktisk døde præcis 1 måned før den 3. december. Jeg var ramt - ramt på en måde at jeg blev følelsesløs. Jeg kunne ikke mærke mig selv.
Men livet skal gå videre, jeg skulle videre, så jeg hoppede op på hesten igen, for jeg var jo klar - jeg havde grædt de tårer jeg skulle og fået de skulderklap jeg skulle. Men helt ærligt - jeg vidste ikke, hvad sorg var eller hvordan den skulle håndteres. Jeg havde aldrig rigtigt mistet nogen tæt på mig før. Så jeg troede at alt var "i orden" og jeg kunne bare kører 130 igen pålivets "motorvej". Men jeg tog fejl - med det resultat, at jeg et par år senere gik ned med stress.
Så kom coronanedlukningen i 2020. Hvad så? her var jeg så - hjemsendt og kunne kigge på mit tomme tegnebord - ingen opgaver bare masse af tid. Jeg opdagede her at Hjørring Bibliotek, havde gang i noget "Tegneserie Maraton" som de denne gang afviklede online. 8 sider på 8 timer - det var da en ufordring, som gjorde mig nysgerrig og jeg meldte mig til. Det blev startskuddet på en 4 års rejse, hvor jeg fik sorgen gravet frem, beskrive den med ord og tegninger og derefter sætte den på en indre "hylde". Jeg fandt hermed et sprog som jeg kunne udtrykke det, der lå og rumlede inde i mig.
Nu sidder jeg med en 270 siders grafisk novelle med titlen "Buster" som jeg har sendt til forlaget Eksistensen, som er det forlag jeg har indgået udgivelse aftale med.
Buster udkommer til Comics Copenhagen den 7. juni 2025.
Bogen kan forudbestilles hos mig, ved at sende en mail til raj@rasmusjulius.dk - det er uforpligtende.