De næste sider er faktisk fortsættelsen af, scenen hvor han ikke kan sove og tænker tilbage på ulykken (13.9.2020). Da det hele stadig er på skitse plan, så har jeg heldigvis friheden til at bytte rundt på siderne, hvis det giver bedre mening...
Når man har oplevet det vi har oplevet på hospitalet, så har man en sær fornemmelse i maven, når man efterfølgende besøger et hospital. Det har nu altid været sådan - den der specielle lugt af skrap rengøringsmiddel - det sterile miljø og alle de syge mennesker. Man er ikke helt tryg. Det er jo et sted, hvor der selvfølgelig reddes masser af liv - men desværre også et sted, hvor man magtesløs må se til, at al hjælp kommer for sent. Jeg har den dag i dag, den største respekt til de mennesker, som arbejder på et hospital og gør en forskel. Men ligegyldig hvor godt de gør det, så kan de ikke redde alle.
Sjovt selvom det nu er 7 år siden det hele skete, så er det ligesom om, at det er blevet svære at tale om det nu, end før. Måske det har noget med tegneserien her, at gøre - at det lige får alle følelserne op til overfladen igen og derved hele tiden går og kradser i det.
Comments