Puhh. Sidder og farvelægger de sidste sider i Buster. Og det er en god følelse at være næsten færdig - men også vemodigt. Jeg har de sidste par måneder følt mig trist og ked af det - som om sorgen ikke vil slippe mig igen. Jeg var faktisk bange for at jeg havde været for længe i processen og at det nu gav et bagslag. Jeg tog fat i Lone Vesterdal, vores præst her i Bramdrupdam og fik en snak med hende om, hvordan jeg havde det. Hun kender historien om Buster og om min “rejse”, som jeg har været på, de sidste 4 år. Hun ser mig, og siger at jeg er ved at afslutte min sorg og det er også er en slags sorg. Det at give slip og lukke “livet” ind igen, kan godt virke skræmmende, og som noget uoverskueligt. Men hun var ikke bekymret for mig - tværtimod, så hun det som en sund udvikling.
Og ja! Hun har ret - jeg er et andet sted, end jeg var for 4 år siden. Jeg er klar til at give slip på “Buster” og rumme “sorgen” på en givende måde. 🙏❤️ - jeg måtte dog knibe en tåre, da Buster siger farvel og faren må give slip - men det var nogle gode tårer og nu skal der være plads til livet 🙏❤️🦋🌈
Det er ikke helt slutningen, hvor Buster siger farvel - der er lige nogle sider endnu, som lukker “Livet” ind igen 🙏❤️“Buster” er støttet af @tegnerforbundet.dk og Danske Tegneserieskabere og bliver udgivet af forlaget eksistensen.
Comments