top of page
Søg
Forfatters billedeRasmus Julius

Sikke et år

Så er 2021 kalenderen skiftet ud med 2022. Jeg kan kigge tilbage på et fantastisk år. Et år hvor jeg simpelthen rev 16 uger af kalenderen og placerede mig selv på et skolebænk - med åben sind og med masser af gå på mod. Nu skulle der ske noget - og det var tiltrængt. Ny inspiration og ikke mindst det at genopdage, hvor fantastisk det er at tegne analog igen. Bevares - det med at tegne digitalt kan noget - man kan gå helt vildt ned i detaljer og nemt rette de der streger som ikke lige ramte. Ikke helt så nemt, når man tegne analogt - når man laver "fejl", så var det ikke altid lige at rette - men her opdagede jeg at fejl pludselig er en del af udtrykket - at tegne noget perfekt og poleret, kan gøre en tegning kedeligt og livløst. Så det jeg lærte mest af alt, var at turde at kaste sig ud i noget, hvor du overhovedet ikke anede, hvor du ender henne og hvor en fiasko, faktisk kunne blive en stor succes, fordi det du tegnede er "ægte", med stor risiko for at fejle. Hold op, hvor jeg elsker det - og med disse nye "briller" har jeg også virkelig fået øjnene op, og ser verden fra en hel anden vinkel. Jeg har købt vildt mange tegneserier, specielt danske kunstnere, hvor jeg har fået øjnene op, hvor fedt tingene er tegnet, og hvor meget udtryk tegningerne får ved at tegne dem præcis på den der skæve måde.


Hvordan går det så med mit eget "Buster" projekt?


Det går rigtig godt! Jeg har besluttet mig for at tegne "Buster" med blyanter - et rigtig fedt valg. Med blyant kan jeg give tegninger vildt mange nuancer - lidt ligesom at spille klaver - hvor man kan spille helt stille og fint, for derefter at hamre hårdt ned i tangenterne for at skabe en masse larm og dramatik. Så det er ikke kun melodien og tonerne, men også nuancerne, følelserne man spiller på klaveret. Det er det blyant kan - og det er bare fantastisk.


Uh hvor det roder på min tegnestue - det er så ulempen ved at tegne analog og ikke direkte på computeren - der er papir, skitser og masser af blyanter overalt... men jeg elsker det. Der er liv.


2022 bliver et spændende år. Jeg skal allerede her til januar, holde et foredrag på Brande Kunstskole om "Buster" projektet. Hvordan projektet har flyttet mig som menneske - hvordan det at tegne og fortælle historien i tegneserieform, har fået mig til at mærke og rumme den sorg, som jeg havde gemt langt væk i mange år. Jeg håber med foredraget, at jeg kan inspirere andre mennesker med min historie, og åbne øjnene op, for hvad en kreativ proces kan gøre ved en, det ville være stort for mig.


Bliver Buster udgiver og hvornår?


Hvis alt går vel håber jeg også at "Buster" kan blive færdig til efterår eller vinter, men jeg har ikke sat en deadline - for selve processen har været det vigtigste for mig i projektet her. Og ja - den bliver udgivet - men om jeg selv udgiver den, eller om der kommer et forlag på - det er ikke fastlagt endnu. Vi ser hvad der sker :-)


Jeg vil ønsker dig en rigtig godt nytår og måske ses vi til en af mine foredrag - det ville glæde mig.


Kærlig hilsen

Rasmus

31 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Victor

Comments


bottom of page