Selvom du kun kort var her hos os, så har du alligevel sat et kæmpe aftryk hos mig. I lang tid har jeg været tung om hjertet. Hvert år, når vi nåede julen og nytår så dukkede sorgen op. Både fordi vi også mistede min far, kort før du forlod denne verden, men også fordi de håb og drømme, vi havde, da du blev født, kun fik 5 dage før det hele brast. Så i stedet for at glæde mig til julen med de levende, så tænkte jeg kun på de døde, og blev tung om hjertet.
I år har du vist mig lyset. Du har vist mig, at jeg skal åbne mit hjerte og tage imod den kærligheden, jeg har rundt om mig. Du åbnede mine øjne, så jeg fik øje på alle de smukke ting der trods alt, er her i verden. Du har fået mig til at stoppe op og lige køre ind ad en sidegade til den rundkørsel, som jeg faktisk kørte rundt i med 110 km/t, uden at komme nogen steder hen. En rundkørsel der fik mig til at glemme sorgen og også mig selv. Du har vist mig, at din storebror, også har brug for en far, der er til stede og som vil støtte ham, når han har brug for det. Du har vist mig, at alt har en mening her i livet. Nu sidder jeg her og har skitset og skrevet en historie om dig, som kommer til at give håb, til en masse mennesker. En historie, som jeg aldrig ville have kunne skrive uden dig. Så tak - tak for at du kom til verden, dengang for 8 år siden. Tak og endnu engang tillykke med fødselsdagen, kære Buster - jeg elsker dig.
kærlig hilsen
Far
PS. I min tegneserie er Buster 5 år gammel, da han dør. Det er en kunstnerisk frihed, som giver mig mulighed, for at arbejde med min historie på flere plan.
Comments