Den 10. januar holdt jeg mit 16. foredrag med mit tegneserie projekt "Buster". Denne gang på Løgumkloster Højskole. Der var omkring 50-60 fremmødte kursister, som var på højskolen under temaer "Det hele menneske". De fleste kursister, havde en moden alder og derved en masse livserfaring. Det var lige fra en pensioneret præst til diverse terapeuter på holdet. Det vidste jeg heldigvis ikke, før bagefter, for så havde jeg måske været lidt mere nervøs. Men jeg var spændt på foredraget - fordi jeg arbejder stadig på "Buster" og havde tilføjet nogle flere gode tegninger.
Når man holde foredrag, som jeg gør - hvor jeg giver meget af mig selv, så prøver jeg også at opfange, hvordan mit publikum fanger min historie. Denne gang, var de lidt svære at aflæse, så jeg var lidt i tvivl om jeg gjorde det godt nok.
Foredraget er sådan opdelt at, jeg præsenterer mig selv og derefter viser min tegneserie "Buster". Mens de får tegninger og historien vist på storskærmen, fortæller jeg lidt hvorfor jeg har tegnet og skrevet, som jeg nu har gjort det. Derefter er der 10-15 pause før de får muligheden, for at stille spørgsmål. Når vi kommer til spørgsmålene - så bliver jeg hver gang blæst bagom, hvor meget de faktisk har taget det til sig. En stillede sig op og sagde: "Jeg har læst bøger, set film og serier, om sorg - men jeg har aldrig set det som tegneserie - så kæmpe tak for det". JA - det kommer bag på dem, at man kan bruge tegneserie til at fortælle et tungt og alvorlig tema. Og de er imponeret over, hvordan tegningerne ryger lige direkte i hjertet. For tit kan en følelse ikke beskrives med ord - men det kan tegnes. En pensioneret præst, som var en af lytterne, fortalte at han heldigvis, kun 3 gange, har oplevet at skulle begrave et barn, som faderen selv kunne bære kisten ud. Han fortalte at han ville have ønsket, at han havde min tegneserie liggende, som han ville have kunne givet til de pårørende. Jeg ved ikke om man kan få større ros - men jeg føler en taknemlighed over at blive taget sådan imod, når jeg er ude og fortælle om min tegneserie "Buster".
Så af hjertet tak - for "Buster" er skrevet og tegnet fra hjertet.
Comments